Ejendommen er solgt!

Landejendom i Blenstrup nær Rold Skov.

Værelser:5
Antal plan:2
Boligareal:180m²
Driftsbygninger:325 m²
Grundareal:7,6 ha
Kælderareal:3m²
Byggeår:1936
Ombygget år:1984
Sagsnummer:1493-16
Kontantpris:2.250.000
Ejerudgift md.:1.832
Forbrugsafhængig udgift md.:1.939
Beskrivelse

Landejendom i Blenstrup nær Rold Skov.

Ejendommen består af velholdt ældre rødstens stuehus i 2 plan med 180 m2 beboelse, opført i 1936 med væsentlig om- og tilbygning fra 1984, 285 m2 driftsbygninger fra 1936, 40 m2 garage opført 1958 med plads til 2 biler og hundegård. Der er et jordtilliggende på 7,5 ha, hvoraf de 7 ha er støtteberettiget.
Ejendommen er beliggende centralt i landsbyen Blenstrup, som hører under Rebild Kommune. Blenstrup ligger lige midt imellem Aalborg og Hadsund, med 22 km til begge byer, og kun 15 km til det nye super sygehus.
Blenstrup er en hyggelig lille landsby, og ejendommen ligger en lille km fra hovedvejen, som går direkte til Aalborg og Hadsund, derudover er der på hverdage 16 busafgange i døgnet til begge byer. Der er købmand, daginstitutioner, skole og fritidsordning.
Ejendommen er ret højt beliggende og har en fantastisk udsigt ud over markerne, der er en meget velholdt have, køkkenhave, drivhus og - ikke mindst - egen fodboldbane, der vender ud mod markerne.
Stuehuset indeholder: Entre med trappe til 1. sal, badeværelse med brus, brunlige klinker. Køkken med hvide elementer med bøgekant, spiseplads til 4 -5 personer. Stor lys vinkelstue med brændeovn og udgang til skøn træterrasse med udsigt over have og marker. Stort soveværelse med 4 skabe, mellemgang med adgang til endnu et badeværelse med brus, beige farvet klinker, gulvvarme, skabsarrangement med plads til vaskesøjle. Bagindgang med adgang til fyrrum, som er beliggende i mindre kælder.
På 1. sal er der møblerbar repos og 3 værelser på henholdsvej 14, 11 og 16 m2, der er mulighed for udnyttelse af yderligere ca 25 m2.
De 2 driftsbygninger består af stald på 105 m2 og lade på 180 m2, i laden er der indrettet værksted på ca. 90 m2, her er indlagt kraft og der er seperat elmåler.
Den tilhørende jord er pt. bortforpagtet, forpagtningen udløber 31.12.2017, forpagtninger er villig til at fortsætte, men ellers kan den opsiges ved ejerskifte.
Ønsker du at bo på landet og alligevel centralt, så har du muligheden med denne ejendom - har du lyst til at se ejendommen, så ring og aftal tid for en besigtigelse.
Vil du vide mere om landsbyen Blenstrup, så læs på www.blenstrup.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.