Kvægbrug med et samlet areal på 263 ha og tilladelse til 210 malkekøer, bestående af 4 ejendomme, beliggende ved Fårup mellem Hobro og Randers i Randers kommune.
Østerkæret 25:
Ejendommen har indtil 2016 været drevet med en mælkeproduktion med ca. 200 malkekøer. Ejendommens driftsbygninger udgør en kvægstald på 2650 m2, opført i 2004 med 197 sengebåse, og malkekarrussel til 24 køer. Den ene ende af stalden er indrettet med plads til foder, fyrrum, mælketank og kontor. Herudover er der et maskinhus på 550 m2 opført i stålbuer, metalplader og fast gulv. 2 ældre driftsbygninger danner ramme om gårdspladsen, og anvendes dels til halmopbevaring og ubenyttet. Mellem maskinhus og løsdriftsstalden er der asfalteret/beton, bag ejendommen er der 3 køresiloer.
Stor, præsentabel bolig fra 1906, renoveret senest i 2006, opført i røde teglsten med skifertag. Bolig med fine detaljer, indrettet med spisestue med udgang til have og terrasse, opholdsstue, stort køkken/alrum, ligeledes med udgang til terrasse, 4 værelser, bryggers, 2 badeværelser og fordelingsgang med trappe til 1. sal. 1. sal er indrettet med 3 værelser, badeværelse og repos. Et badeværelse i stueetagen og badeværelse på 1. sal er ikke registreret i BBR-registeret.
Jordtilliggende på 109,7 ha
Østerkæret 23:
Medhjælperbolig opført i 1968 i 1 plan på 100 m2. Boligen er lys, velholdt og løbende vedligeholdt. Boligen er indrettet med vinkelstue, køkken, bryggers, lyst badeværelse, 3 værelser og fordelingsgang.
Østerkæret 26:
Jordtilliggende på 69,3 ha.
Skovagervej 8:
Udlejet bolig med enårlig lejeindtægt på kr. 42.000,-, beliggende ved Nørbæk, i rolige omgivelser, med god udsigt. Bolig på 138 m2 i et plan opført i 1977, indrettet med stor vinkelstue med udgang til have, 3 værelser, spisekøkken, bryggers, gang, toilet, entre og badeværelse.
Jordtilliggende på 82,3 ha.
Handestvej 4:
Bygningsløs ejendom med et samlet areal på 2,1 ha
.
Det samlede jordtilliggende fordeles med 180 ha omdriftsjord, 9,7 ha permanent græs, 42 ha samlet skov, det resterende er natur, have og gårdsplads.
Ejendommen sælges tom for besætning og maskiner.
Vi fremviser gerne ejendommen, ring og aftal nærmere på 96822040.