Ejendommen er solgt!

Hotel Bramslevgaard - Herregård

Værelser:7
Antal plan:2
Boligareal:360m²
Driftsbygninger:2.551 m²
Grundareal:67,6 ha
Kælderareal:198m²
Byggeår:2007
Sagsnummer:1614-19
Kontantpris:29.500.000
Ejerudgift md.:4.862
Forbrugsafhængig udgift md.:2.250
Beskrivelse

Idyllisk og smukt beliggende i Bramslev Bakker med direkte adgang til Mariager Fjord har vi fået en helt unik perle til salg: Hotel Bramslevgaard, der fungerer som hotel og kursuscenter med både selskabslokaler og a la carte-restaurant samt lejligheder, værelser, brudesuite og wellness-center.

Hotel Bramslevgaard er oprindeligt opført i 1865 og er meget smukt beliggende i Bramslev Bakker og skov med grund direkte ned til Mariager fjord, hvor der er rig mulighed for at bade, sejle og vandre i det skønne, bakkede terræn med et meget frodigt plante- og dyreliv.

Ejendommen fremtræder i flot og velholdt – og mange steder komplet nyrenoveret stand – med hvidt/gult murværk og rødt vingetegl. Hotellet er indrettet til overnatning, med i alt 28 værelser, og kursusvirksomhed med alt nødvendigt AV-udstyr, og der er masser af muligheder for afholdelse af bryllupper, konfirmationer og fødselsdage – eller hvorfor ikke et afslappende, idyllisk og romantisk weekendophold? Der er for nyligt opført parkeringsplads med plads til 80-90 biler.

Festlokalerne rummer op til 200 personer, og der er konference- og mødelokaler i alle størrelser, helt ned til 6 personer. Hotel Bramslevgaard har et stort og velfungerende, moderne industrikøkken. A la carte-restauranten er hyggeligt, men moderne indrettet med bondegårdsvinduer, buede lofter og har blandt andet gaspejs, fadølsbar og meget mere. Wellness-centeret på 1. sal er meget moderne indrettet og indgyder ro og afslapning med mulighed for blandt andet is-bad, sauna og jacuzzi samt udsigt fra terrassen. Ejendommen er firlænget med et stort og prægtigt stuehus, der har en stor, flot granittrappe og en smuk, dobbeltfløjet indgangsdør. Stuehuset anvendes primært som privat bolig og har en smuk, højloftet hall med stengulve og trappe til 1. sal samt et imponerende køkken, et lækkert badeværelse og en stor, hyggelig kombineret spise- og opholdsstue med glasfacade og den skønneste udsigt ud over området. Der er 3 værelser på 1. sal, og derudover har stuehuset kælder med 1 værelse og et stort værkstedrum og dobbeltgarage. Foruden stuehuset består Hotel Bramslevgaard af 3 længer, hvor der i den ene er indrettet 7 lejligheder i to plan og i forskellige størrelser samt et velindrettet linnedrum. Desuden indeholder længen en stor festsal, der rummer 100 personer, med indendørs trampolin, et fint anretterkøkken samt gæsteindgang og toiletter. Den modstående længe er nyopført og moderne indrettet med reception, a la carte-restaurant, stor festsal med glasfacade og en smukt indrammet, rundet stenterrasse. Der er flere konferencelokaler, moderne industrikøkken, kølerum, fryserum, tørlager, vareindlevering, kontor, personalerum og fine bad- og toiletfaciliteter til både gæster og personale. 1.-salen er indrettet med 12 nye, moderne indrettede værelser samt mødelokaler og wellness-center. Længen har også en lade med masser af opbevaringsmuligheder. Den ældste længe, der er gårdens oprindelige stuehus, har en fantastisk granittrappe, og et imponerende indgangsparti, der gennem tiden har dannet baggrund for mange røde løbere og utallige fantastiske bryllupsbilleder. Desuden har bygningen udgang til en fin terrasse, med direkte adgang til haven og med bakkerne i baggrunden. Længen er delvist nyrenoveret, dog så vidt muligt med bevarelse af den gamle stil, der giver huset masser af charme og idyl. Stueetagen er indrettet med 2 gæsteværelser, 3 morgenmadsstuer, et mindre industrikøkken, kælder med mødelokale samt opbevaring, og 1.-salen er indrettet med 7 værelser.

Foruden den flittigt benyttede flagstang, der vejrer over gæsternes mærkedage, står der midt på gårdspladsen et stort, smukt, cirka 200 år gammelt lindetræ, der bidrager til idyllen, når gæsterne i pauserne nyder en kold øl eller et stille glas vin i havemøblerne på Hotel Bramslevgaards velfriserede plæner. Til Hotel Bramslevgaard hører 67 hektar jord, der er fordelt med ca. 34 ha agerjord og 30 ha bakker med direkte adgang til Mariager Fjord. Desuden råder gården over 30 græssende kvæg af racen Canadian Hereford.

Bramslev Bakker er et fredet område med et landskab, der dels er fladt, dels meget kuperet med høje skrænter ned til Mariager Fjord. Det giver gode muligheder for cykelture, vandreture, fiskeri i fjorden, badning og vandring ad den ca. 10 km lange Panoramarute, der går ad trampestier og markveje gennem områder med får, kvæg og heste, der med deres afgræsning er vigtige for naturplejen. A la carte-restauranten er velbesøgt og har åbent mandag-lørdag for både frokost- og aftengæster med plads til 42 spisende. Hotel Bramslevgaard råder over professionelt serveringspersonale og dygtige kokke, og på menukortet står gourmetmad af høj kvalitet.

Hotel Bramslevgaard blev som nævnt gennemrenoveret med nyt, velfungerende industrikøkken, stort festlokale, a la carte-restaurant og nye værelser i 2016 og har en særdeles god belægningsprocent, der har været stigende de seneste mange år. Der er allerede reserveret selskaber flere år frem i tiden, og hotellet har rigtig mange stamkunder og stamgæster, både på konference- og på selskabssiden.

Regnskabstal kan rekvireres og udleveres kun til seriøse købere via revisor, bank eller advokat. Bemærk venligst, at Hotel Bramslevgaard er en virksomhed i drift og fremdrift, og vi forudsætter derfor, at nærværende og eventuelt yderligere materiale behandles med fuld diskretion – på forhånd tak.

Vi hører meget gerne fra dig.

P.S.: Besøg også Hotel Bramslevgaards hjemmeside: