Ejendommen er solgt!

Skørping - Gerding i Rebild

Værelser:4
Antal plan:2
Boligareal:178m²
Driftsbygninger:401 m²
Grundareal:3,4 ha
Byggeår:1907
Ombygget år:2017
Sagsnummer:1673-20
Kontantpris:2.975.000
Ejerudgift md.:4.041
Forbrugsafhængig udgift md.:1.063
Beskrivelse

Her har vi en rigtig flot ejendom som ligger lige i byens centrum med udsigt både ud over ådalen og til byens smukke lille kirke. Nærmeste “nabo” er byens fællesplads, med overdækkede spisepladser, åbent ildsted og legeplads. Ejendommen ligger op ad Fællesskoven i Gerding, som igen grænser op til Naturstyrelsens område Skindbjerglund, med utallige muligheder for vandreturer i uberørte arealer, med enestående udsigtspunkter nedover Lindenborg ådal. Ejendommen har under 20 meter til det store skovareal (16,67 Ha), som man bliver fremtidig medejer af. Til ejendommen hører ud over andelen i fællesskoven også 3,4 ha jord, som ligger lige op ad ejendommen, så der er god mulighed for at have et par heste, som kan græsse på egne marker lige uden køkkenvinduet mod ådalen.
~
Stuehuset er fra 1907 og blev i 2014/2015 totalrenoveret med stor respekt for husets ånd og stil. Alle løsninger er lavet fugtteknisk og allergimæssigt rigtig og med materialer, der er diffusionsåbne og fungerer godt med de oprindelige materialer – så selv om huset nu er godt isoleret, er der et dejligt indeklima. Alle vinduer på 1. sal blev udskiftet med smukke, energieffektive vinduer fra Linolie vinduet med smukke smalle sprosser og termo koblet rude. Alle vægge på 1. sal er i fibergips og alle overflader er malet med allergivenlig og holdbar silikatmaling. Der er lavet nyt elanlæg i hele stuehuset, og der er et velfungerende jordvarmeanlæg der sammen med gulvvarme effektivt varmer huset op samt laver varmt brugsvand. Der er desuden ventilationsanlæg med varmegenvinding i alle rum og dejlig støjsvag emhætte i køkkenet med ekstern motor.
~
Når man kommer ind i stuehuset ser man, at huset indvendigt er fuldstændigt moderniseret med en skøn åben planløsning og loft til kip i stuen, hvor de flotte gamle bjælker er blotlagte. Der er indsat et nyt køkken fra Svane i hvid og massiv eg. Bordpladen i keramik svæver flot herover. Den er varmefast overalt og meget slidstærk. Der er en stor kogeø med Siemens induktionskogeplade, spiseplads og opbevaring. Emhætten er sat i loftet for ikke at genere den flotte udsigt man har fra køkkenet. Der er Siemens dampovn og mikroovn, der også har ovnfunktion.
~
Spisepladsen er placeret i en fin karnap, igen med flot udsigt ud over byen.
I køkkenalrummet er der en brændeovn, som med sine glassider giver en hyggelig atmosfære i de kolde vinteraftner. Under denne ligger smukke, originale kakler, som blev fundet i forbindelse med renoveringen.
For at give hygge er sofahjørnet lavet i sin egen lille krog med udtag til højtalere.
~
Via den charmerende trappeopgang til 1 sal, kommer man til et repos indrettet som kontor, med en enestående udsigt udover egne arealer og Lindenborg ådal.~
På første sal er der to store værelser. Det ene er allerede klargjort til opdeling i det der både trukket ledninger til stikkontakter og bag gipsen lavet en døråbning.
~
Badeværelset er stort og hyggeligt.
Bryggerset udskiftet i forbindelse med renoveringen og er stort og indrettet med Miele vaskemaskine og tørretumbler bag skydedøre. Her bagved er også husets DVI jordvarmeanlæg, Nilan ventilations og varmegenvindingsanlæg, HPFI relæ, fiberbredbånd og VVS gemt. I bryggerset er der også et stort vinkøleskab med forskellige temperaturzoner, der altid sikrer en drikkeklar vin.
~
Staldbygningerne, hvor de gamle hestebåse og kobåse er bevaret, er der også gode muligheder for indretning af værkstedfaciliteter og parkering af haveredskaber.
~
I Gerding er der et godt sammenhold med et velfungerende bylaug, der igennem året arrangerer fællesaktiviteter. Her kan nævnes kanoturer i byens egne kanoer, som er en del af de mange goder, som gratis stilles til rådighed for byens indbyggere.
Man kan læse meget mere om Gerding på byens hjemmeside~