God kvæggård med 285 køer og 156 ha beliggende nord for Østervrå ved Morrild.
Jorden:
Der er til ejendommene et areal på 156 ha fordelt på 151,44 ha agerjord og 3,32 ha vedvarende græs, den resterende del med bygningsparcel og natur. Jorden er for den største del beliggende samlet ved bygningssættet og der medfølger betalingsrettigheder med årlig støtte i 2021 på kr. 454.000.
Driftsbygninger:
Driftsbygningerne udgør en samlet enhed med god logistik i stalde uden transport af dyr til andre ejendomme, asfalt på alle relevante steder, godt siloanlæg der er beliggende ved siden af stalden samt 4 Lely robotter fra 2020. De primære bygninger er bestående af:
- Bygning med tankrum, teknikrum og 1. sal med kontor, køkken, toilet og spisebord og sofagruppe.
- Løsdriftsstald med 220 sengebåse, spalter, isoleret, 4 malkerobotter og 2 dybstrøelsesbokse.
- Goldkoafdeling med 48 sengebåse hvor der er let adgang til 7 kælvingsbokse og 42 enkelt bokse til småkalve.
- Ungdyrafdeling til hele bedriftens opdræt med dybstrøelsesbokse til kvier op til 1 år og 127 sengebåse til 1-2 årige kvier.
- Maskinhus på 1.145 m²
- Maskinhus på 989 m²
Stuehus:
Flot hvidpudset stuehus med rødt tegltag på 314 m² der er flot beliggende på gårdspladsen. Der er indrettet med nyere spisekøkken, spisestue, opholdsstue, bryggers, badeværelse, mindre værelse og forgang med trappe til 1. sal. Der er på 1. sal opholdsstue, badeværelse og 4 værelser. Et godt med plads til den store familie.
Besætning og Miljø:
God SDM besætning på 285 køer med opdræt og ydelse over 11.000 kg EKM. Ejendommen er ved sidste miljøtilsyn registreret med 497 DE.
Søholtvej 63:
Medarbejderbolig på 174 m² og tilhørende udhus på 194 m².