En samlet bedrift på 136 ha bestående af Højen og Østergaard udbydes til salg i fuld drift.
Jorden:
Ejendommenes arealer er placeret samlet med et tinglyst areal på 136,43 ha bestående af 119,71 ha ager, her af 8,78 ha pil. Den resterende del er med skov og natur, der giver optimale jagtforhold.
Driftsbygninger:
Der er på Højen et soanlæg til 400 søer der er velegnet til ombygning til slagtesvin- og klimastalde. Bygningerne er bestående af:
Klimastalde i 4 sektioner a 8 stier med 240 grise pr. sektion.
Drægtighedsstald med 9 stier a ca. 10 søer + 10 sygestier. Der er i disse stalde 2/3 fast gulv og 1/3 spalter.
Gammel polte-/gyltestald med 10 stier a 4 stk.
Farestalde med 6 sektioner a 20 stier og 1 stk med 29 stier. Der er i farestaldene Egebjerginventar fra 1998 + en sektion med inventar fra 2021. under hulerne er der gulvvarme.
Løbe-/drægtighedsstald som cafeteriastald med 5 dybstrøelsesstier med plads til 80 søer, 83 ædebokse, drivgang til orne og linespil til møg og gylle.
Maskinhus med planlager til 3.000 tdr. samt karantænestald med 12 stier a 6 polte.
Foderlade med planlager, Skiold blanderi med 7 råvaresiloer, 3 mineralpåslag, 6.000 l fedttank og 8 færdigvaresiloer. Halmhus til 850 bigballer med stålsider og sandbund.
På Østergaard er bygningerne udnyttet til:
Slagtesvinestald med 10 sektioner a 228 slagtesvin. Staldene har kombidiffus ventilation, gulvvarme og ribberør.
Klimastalde med 3 sektioner a 330 smågrise. Staldene har gulvvarme og ribberør samt gulv med 2/3 fastgulv og 1/3 med triangelrister.
Maskinhus/blanderi med korngrav til amerikanersilo på 10.000 tdr. med omrører og planlager til 200 tdr., samt de 6 råvaresiloer. Blanderiet er fra Skov med en kyllingemixer.
Boliger:
På Højen er stuehuset gennemrenoveret i 2008 og indrettet med tværgående køkkenalrum, stor spise- og opholdsstue, bryggers, 4 værelser og stort badeværelse.
På Østergaard er stuehuset indrettet med køkkenalrum, 2 stuer, stort badeværelse, kontor og viktualierum. 1. salen er bestående af mindre badeværelse og 5 værelser.