Solgt

CHRISTIANSDAL

Smuk bevaret og veldrevet proprietærgaard i den gode vendsysselske muld, beliggende i Børglum
Klosters sogn,  Hjørring Kommune. Hovedbygningen opført i 1867, herskabeligt indrettet,  227 ha
arealer samlet i et stykke rundt om ejendommen.
 
 HOVEDBYGNINGEN
 Opført i røde sten, indeholder 362 m2 grundplan samt 1. sal udnyttet med ligeledes 362 m2.  Ialt 724
m2 boligareal plus kælder. Bygningen er velbevaret og løbende renoveret.  Vinduer, døre og køkken
udskiftet i 1997. Tag fra 1970erne. Vedlagte plantegning giver et godt indblik i stueetagens indretning.
Opvarmning fra halmfyr. Vand fra Børglum vandværk. Stor dejlig terrasse mod syd, med udsigt til
dejligt have/parkanlæg. Den oprindelige indkørsel fra sydvest er bevaret fra hestevognens tid, med et
par spor der fører gæsten  ind på den store velbevarede gårdsplads med toppede brosten.
Hovedbygningens indgangsparti ligger nogle trappetrin oppe.
 
 DRIFTSBYGNINGERNE
 Den mest markante driftsbygning er opført i synlig bindingsværk som danner ramme mod vest for
gårdspladsen. Den bygning man først ser når man kører ind af ejendommens nyere alle´ med
indkørsel fra øst og hvor den tunge trafik til driftsbygningerne også passerer.  De øvrige bygninger er
stadig i brug. Laden indeholder et planlager til 10.000 tdr korn, herudover maskinhus og halmlager,
garage, frokoststue og værksted. Varmekilde,  8 år gammelt Passat halmfyringsanlæg til bigballer.
Forvalterboligen på 154 m2 er udlejet.
 
 JORDEN
 Tingbogen oplyser et samlet areal på 227,8 ha. Arealerne fordeler sig med 187,4 ha EU jord i omdrift
af god bonitet. Enkelte marker i jb 4, resten i lermuldet jord i niveauet jb 5-7 iflg. mæglers bonitetskort. 
Øvrige arealer består af 4,5 ha permanente græsser, 24,6 ha løvskov, blandet med eg, bøg og el m.v.
perfekt til at holde en god jagt. Markveje,  søer m.v. udgør 7,45 ha,  mens de resterende 3,9 ha bruges
til park, gårdsplads m.v. Jagten er udlejet i 2017.
 
 VINDMØLLEN
 Der medfølger en  600 kw Vestas mølle opført i 1997 – gearkasse udskiftet. Iflg. ejer 1.3 mill kW/årligt.
står på ejendommens "ydermark" og generer ikke ejendommen og dens ejer.
Evald Borup
Evald Borup
Indehaver, Ejendomsmægler & Valuar

Ejemdomsmægler

Evald Borup
Evald Borup
Indehaver, Ejendomsmægler og valuar
Tracking Script

Hent dokumenter

Vis salgsopstilling

Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen. Du kan se vores persondatapolitik her!

Der kan gå op til 5 min før du modtager salgsopstillingen.

Tilmeld dig åbent hus