Solgt

Topheden - unik skovejendom ved Brønden - INGEN BOPÆLSPLIGT - velegnet til kontorhold m.v.

Velkommen til denne unikke skovejendom, der strækker sig over hele 129 hektar og ligger idyllisk ved
Brønden. Ejendommen byder på en naturskøn beliggenhed, hvor fred og ro er i højsædet, og naturens
skønhed omgiver dig fra alle vinkler.
Topheden er beliggende nord for Allerup Bakker som en del af et større skovområde der strækker sig fra
Dronninglund til Østervrå, og er omgivet af skove, marker og naturarealer til alle sider. Terrænet er
varierende i både terræn- og træarter, og skifter mellem både løv- og nåletræsarter, men med en
overvægt af nåletræsbevoksninger. Af de mest dominerende træarter kan det nævnes at der bl.a. er
bevoksninger med bøg, eg, ædelgran, sitka- og rødgran. Ejendommen indeholder udover store
naturmæssige værdier, samtidigt også et stort produktionspotentiale da boniteten på ejendommen er
særdeles velegnet til produktion af nåletræ, og det vurderes at langt de fleste gængse træarter kan dyrkes
på ejendommen. Skoven er karakteriseret ved et stort spænd i aldersklassefordelingen, fra helt unge
kulturer til ældre bevoksninger. Det sikrer en alsidig skovdrift med kulturer og bevoksninger i forskellige
stadier, og giver samtidigt skoven både karakter og dybe, samt gode vilkår for vildtet.
Jagtmulighederne i skoven er gode og omfatter bl.a. kronvildt, dåvildt, råvildt, ræve, harer, fasaner og
snepper.
Der medfølger en fantastisk bolig med et boligareal på 421 m2 i 2 plan, samt kælder. Hovedbygningen er
opført i klassisk stil med rødt tegltag og gulpudset, stueplan er indrettet med 3 lyse stuer, stor hall med
smuk indbygget pejs samt køkken og toilet. På 1. sal er der stort kontor med udgang til altan og udsigt
over have og sø, soveværelse, 2 værelser, 2 badeværelser samt repos. Kælderen er indrettet med flot
vinkælder, toilet, bryggers, depotrum, teknikrum samt gang. Alt er opført i bedste kvalitet.
I 2009 blev ejendommens driftsbygninger ombygget, således det rummer gode kontor- og lagerfaciliteter
i både stueplan og 1. sal. Herudover rummer bygningen 3 garager samt fyrrum. Bygningen er ligeledes
gulpudset med rødt tegltag. Herudover er der i 2014 opført et maskinhus på 189 m2, opført i træ med
stålpladetag.
En smuk alle fører ind til ejendommen, som er velanlagt med gangstier og terrasse i chaussesten samt
pigsten omkring boligen. Smuk parklignenede have med store gamle træer og stor sø
Denne ejendom er en sjælden mulighed for at erhverve sig et stykke af Danmarks smukkeste natur
kombineret med moderne bekvemmeligheder og høj kvalitet. Kontakt os i dag for en fremvisning og oplev
selv denne unikke ejendoms charme og potentiale.
Evald Borup
Evald Borup
Indehaver, Ejendomsmægler & Valuar

Hent dokumenter

Vis salgsopstilling

Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen. Du kan se vores persondatapolitik her!

Tilmeld dig åbent hus