NR. MELVAD
Planteavlsejendom beliggende i Vendsyssel, Brønderslev kommune, Tæt ved byen Thorup. Flot gennemgribende renoveret bolig, 54,9 ha hvoraf 47 er EU jord i omdrift. Et par gode anvendelige maskinhaller, samt et par bygninger velegnet til lager.
BOLIG
Oprindeligt opført i år 1900. Ialt 250 m2. Gennemgribende renoveret i1998, og senest i 2008 med en tilbygning, med en særdeles spændende udestue med højt til loftet og flot flot udsigt til have og mark. Tegltag.
Boligen indeholder, stort dejligt køkken med spiseplads, baggang, kontor, udestue med brændeovn og adgang til stor terrasse ud mod haven, spisestue, gæstestue, forgang med adgang til 1 sal.
1. sal er indrettet med værelser på sammenlagt 78 m2.
Vand fra egen boring, opvarmning oliefyr. Godkendt nedsivningsanlæg.
Fin brostensbelagt gårdsplads med indkørsel ad to indgangssøjler i tilknytning til halvmur, der danner ramme om gårdspladsen.
DRIFTSBYGNINGERNE
Bygningerne er primært indrettet til maskinhuse med ledhejseporte i to af bygningerne. Opført i stålspær, beklædt med stålplader. Den anden gammel stald indrettet delvis med stålspær. Mindre stald indrettet til kvæg med spalter. Gylletank på ejendommen på 425 m2. Øvrige bygninger anvendes primært til lager.
JORDEN
Alt jorden ligger samlet i en firkant i tilknytning til bygningssættet. 47 ha af arealer er EU pløjebart landbrugsjord, 4 ha skov samt 1,5 ha permanent græs.