Ejendommen er solgt!

Donsted

Antal plan:1
Boligareal:450m²
Driftsbygninger:11.057 m²
Grundareal:388,1 ha
Byggeår:1857
Ombygget år:1965
Sagsnummer:1455-15
Kontantpris:0.000
Ejerudgift md.:9.526
Beskrivelse

Donsted

Større proprietærgård i Vendsyssel nær Dybvad i Frederikshavn kommune. Der er et samlet jordtillæggende på 388 ha. Smuk hovedbygning, 4 moderne lader og maskinhuse. 6700 slagtesvinepladser i elementbyggeri, beliggende i meget smukke omgivelser, med egen løvskov og sø. Komplet maskinpark.

Donsted er et historisk spændende sted, der kun sjældent bliver udbudt til salg i fri handel. Det er ikke kun landmanden der kan trives her, med den meget lempelige landbrugslov er der åbnet op for at alle kan deltage. Hovedbygningen opført i 1857 er løbende renoveret og fremtræder pæn og præsentabelt. En del af 1. salen er stadig på tegnebrættet til en boligindretning. Opvarmning fra halmfyr. Gårdspladsmiljøet belagt med toppede brosten ind mod hovedbygningen, afskærmes nænsomt med store granitstolper, der bærer en grov jernkæde og fastholder den herskabelige tone. Dejlig udsigt til den parklignende have, der afsluttes med stor sø mod syd.

Indkørsel gennem en bevaret vognport på nordfløjen, er i dag indrettet til bla. gildesal og jagt stue. Ejendommen råder over et samlet skovareal på 48,5 ha primært løvskov. Fine jagtmuligheder, der for 2015 er udlejet. Der medfølger en hyggelig bolig placeret i kanten af skoven, der kan anvendes til medhjælp eller udlejes.

Driftsbygningerne består af halmlade, 3 kornlader, hvor der i den ene hal er opsat et stort 25 tons Cembria gennemløbstørreri. Herudover kemikalierum, tømreværksted og maskinhus med komplet værksted. 250 amp strømforsyning indlagt. Opvarmning fra fritstående halmfyr. Svinestaldene er opført i passende afstand fra privatområdet. Den ene på 2800 m2 indrettet med 3800 stipladser i Uddevalla rød elementbyggeri, opdelt i 12 afsnit. 499 dyrenheder godkendelse. Siloanlæg til færdigfoder. Nr. 2 stald, opført i samme materiale nogle hundrede meter væk på 1892 m2 indrettet med 2900 stipladser. 340 dyrenheder godkendelse. Tilknyttet flytbart Starring forsuringsanlæg. I alt tre gylletanke med samlet kapacitet til 12 mdr. opbevaring.

Det er primært god jord til Donsted og tilhørende ejendomme. Bonitetskortet fortæller sin historie, om lermuldet jord stort set alle arealerne rundt. Arealerne består af 318 ha EU jord jord, heraf 13 ha permanente græsser samt 4,74 ha randzoner. 48,5 ha primært løvskov. I handlen medfølger 21.980 hkg kartoffelleveringsret til AKV. Etableret vandingsanlæg i forbindelse med kartoffeldyrkning til ca. 130 ha. Tilladelse til 125.000 m3. Jordledningerne gennemrenoveret i 2010. Der er en hel del forpagtninger til ejendommen hvorfra høsten med købes med samt mulighed for fortsat forpagtning efter nærmere aftale med bortforpagterne. Ialt er der 629 ha forpagtninger med i markplanen. Det betyder alt ialt en samlet markplan på 953,57 ha

Der medfølger komplet maskinpark i handlen. Bla. 6 John Deere traktorer , JCB teleskoplæsser, Case Gummihjulslæsser samt 2 stk. 30 fods Claas mejetærskere.

Ejendommen er værdiansat til efter høst priser Ønskes ejendommen overtaget inden høst kan afgrøderne på rod efter nærmere aftale købes med.