Denne ejendom er smukt beliggende i skøn natur tæt på Terndrup og Bælum med rigtig gode indkøbsmuligheder, dagsinstitutioner og skoler i Østhimmerland og Rebild Kommune.
Ejendom er opført i 1917 og renoveret i 2002-2010 med et samlet areal på 332 m2 er fordelt på 2 plan. Stueplan er forbundet af åbne gangarealer til stue med pejs, stort køkken/alrum, kontor og badeværelse. 1. sal har lys stue med loftkit, trappeopgang, stort badeværelse med jacuzzi, i alt 4 soveværelser, heraf 2 med fransk altan og 1 med balkon. Udsigt til den velanlagte have med gårdhave og flere flisebelagte terrasser og solkroge, med store græsarealer, rododendron-bede, natur-sø og anlagte stier, som fører ud til hede og skov.
Placeret midt i naturen med sø, hede og skov, hvilket skaber rige muligheder for jagt, ridning og utallige naturoplevelser. Opvarmning fra Twin Head stokerfyr, med udendørs påslag til flis.
Driftsbygningerne opført i 2004 og 2007. Rummer stor garage, lager, fyrrum, køkken, gæsteværelse, toilet, stald m/ hestebokse og sadelrum. Flere af rummene er med gulvvarme. Omme bagved staldbygning er et maskinhus/halvtag til bedriftens maskiner samt solcelleanlæg. Herudover et stort åbent lang-hus beklædt med brædder, der anvendes dels til maskinhus og dels til opbevaring af brænde og flis.
Her er plads til både heste, får, kaniner og høns, her kan du få alle dine drømme om et liv på landet opfyldt, og alligevel centralt for både Hadsund og Aalborg.
Ønsker du mere jord mellem hænderne er der mulighed for tilkøb af både jord til omdrift samt jord, som er tilplantet med juletræer. Kontakt os og hør mere om denne dejlige ejendom, og få en fremvisning.