Attraktiv bedrift på 387 ha bestående af Smedebjerg og Ingerslevgaard der er beliggende i det nordvestlige Djursland med ca. 30 min kørsel til Randers.
Jorden:
Den samlede bedrift har et tinglyst areal på 387 ha fordelt på 335 ha agerjord, 23 ha eng, 15 ha skov og 13 ha med natur, skelkanter og bygningsparceller. Jorden er beliggende indenfor kort radius i rationelle marker hvor 110 ha er placeret ved kysten med jb 2-4 og de 225 ha er sammenhængende og dyrkningssikker jb. 4-6 jord.
Jorden er generelt dyrkningssikker og ligger oftest med et udbytte på 9-10 ton hvede, 5 ton raps, 7-8 ton vinterbyg pr. ha. Derudover er der på arealerne en god alsidig jagt og der medfølger alm. betalingsrettigheder til det dyrkede areal.
Smedebjerg Rougsøvej 260
Flot beliggende ejendom med stuehus på 298 m² og svineproduktion til 670 søer med salg af 30 kg grise.
Stuehus:
Renoveret og beliggende højt med flot udsigt samt tilbygning med garage, stort kontor og velfærdsfaciliteter til medarbejdere. Huset er indrettet med stor entre med direkte adgang til dobbelt garage, bryggers, badeværelse, spisestue, opholdsstue, spisekøkken og 5 værelser. 1. sal er bestående af soveværelse med walk-in skab og stor flot opholdsstue med stort vinduesparti og panoramaudsigt over det kuperede areal samt Randers fjord.
Hestestald:
Hestestald på 140 m² opført i samme materialer som stuehuset og indrettet med 3 hestebokse og sadelrum.
Svineproduktion:
Svineproduktion i rationelt anlæg opført i søstenselementer med eternittag. Der er anvendt Skov ventilation, Funki inventar og tørfodringsanlæg i alle sektioner.
Anlægget er bestående af:
2 farestalde med 168 farestier opdelt i afdeling med 96 stk. fuldspaltede stier og afdeling med 72 stk. med 1/3 støbejernsspalter og 2/3 fast gulv.
2 løbe-/drægtighedsstalde med 206 bokse opdelt i 110 og 96 stk. Der er i begge stalde ornegang.
Drægtighedsstald med kapacitet til 390 søer i cafeteria-system med dybstrøelse, opdelt i 6 storstier a 65 stk. Der er til hver boks adgang via aluport. I alt 130 ædebokse.
Poltestald i 2 sektioner med 15 stier a 8 stk. i alt 112 stipladser
Klimastalde opdelt i 8 sektioner a 8 stier med 38 smågrise. I alt 2.432 stipladser. Der udover er der opsat 2 stk klimapavilioner med i alt 700 stipladser. Staldene er lavet med 1/3 plastikspalter og 2/3 fast gulv med op-varmning i hulen.
Maskinhuse:
2 gode maskinhuse med støbt plads mellem husene og let adgang til fritstående halfyr. Der er i alt 2.600 m² fordelt på maskinhus fra 2001 på 1.320 m² med sandbund og foderlade fra 2006 på 1.281 m² med støbt bund og korngrav med elevator til 2 stk. amerikanersiloer a 750 ton med omrører.
Ingerslevgaard Estruplundvej 70
Stuehus på 435 m² hvor 110 m² er totalrenoveret i 2008 og efterfølgende udlejet. Den øvrige del skal renoveres hvis den skal udnyttes.
Den årlige lejeindtægt udgør kr. 63.600 inkl aconto vand og varmeforbrug. Der foreligger ikke forbrugsregnskaber Der er indbetalt kr. 15.900 i depositum, der godtgøres køber via refusionsopgørelsen.
Driftsbygningerne er bestående af:
Halmopbevaring i 2 maskinhuse på 1.353 m²med kapacitet til 1.100 bigballer.
Maskinhus med støbt bund og stålspær på 483 m².
5 stk. amerikanersiloer a 200 tons inkl. korngrav og tørreri.
Estruplundvej 72 er bygningssæt under Estruplundvej 70 er udlejet stuehus på 112 m² og garagebygning på 45 m². Den årlige lejeindtægt udgør kr. 36.000. Der betales ikke a conto forbrug. Der er ikke indbetalt depositum.
Estruplundvej 55 er bygningssæt nr. 2 under Rougsøvej 260 er bestående af bolig der har været udlejet til medarbejdere samt ældre maskinhus og karantænestald med 100 stipladser.
Konklusion:
En sjælden udbudt bedrift med stort areal beliggende indenfor kort radius, velholdt bygningssæt og gode muligheder for at genoptage svineproduktionen.
Sælger er et konkursbo, en overdragelse bliver gennemført med fuld ansvarsfraskrivelse.