Moderne svineproduktion beliggende i Vendsyssel mellem Hjallerup og Dronninglund. Soanlæg med stipladser til 570 søer samt opdræt af smågrise til 30 kg. Samlet egne areal på 194 ha.
Boligen
Pænt og velholdt stuehuset vandskuret og malet hvidt med røde glaseret teglsten tag og karnapper i zink. Stuehuset er gennemgribende renoveret i 2004 og indeholder bl.a. pænt køkken / alrum i hvid ask, stor rummelig vinkelstue, godt bryggers og kontor med klinker på gulv, flise badeværelse og 1 sal med udnyttet repos, 3 værelser og brusebadeværelse. Der er gulvvarme overalt - både i stueplan og 1. sal. Asfalteret privatvej fra gårdsplads til Hjallerupvej.
Driftsbygningerne
Velpassede staldbygninger, alle opført i gule sten med god logistik i soanlægget til 570 års søer. 133 fareboxe, poltestalde og løbe/kontrolpladser som passer til den samlede bedrift. 2340 smågrise klimapladser, opvarmning fra fritstående halmfyr. Funki tørfodringsanlæg med eget male/blandeanlæg. Lade med stort indendørs påslag samt plantørreri til 4000 tdr. korn. Udendørs 550 tdr. silo til havre. Lille maskinhus til lager, stort maskinhus til at huse gårdens maskinpark. 2 gylletanke på ialt 4735 m3.
Jorden
Beliggende på tre ejendomme, heraf 1 uden bygningssæt, Ialt 193,96 ha. Omdriftsareal udgør på 181 ha plus ca. 7,7 ha tilforpagtet jord. Der er udlagt 5 ha til solcelleområde. Til den bygningsløse hører et stort 5,41 ha område med mose og overdrev, velegnet til jagtformål. Af de samlede dyrkbare arealer er der tilsået 79,81 ha i efteråret hvoraf 19,69 ha er raps på kontrakt samt 60,12 ha hvede. Der er 53,21 ha med målrettede efterafgrøder, samt 16,03 planlagt MFO.
Besætning
540 søer, 150 polte, ca 2300 fravænnede grise på stald op til ca 30 kg. Laver egne sopolte. Sundhedsstatus Blå Spf, Myc, ap12, prrs1 (der vaccineres) Grise pr årsso 31,6
Maskiner
Alle gårdens maskiner medfølger og gældfri
Bygninger Asåvej 1
Består af en bolig som er udlejet. Stald med plads til 150 slagtesvin, lade med plads til 1600 tdr. korn samt opbevaring af halm, samt maskinhus