Nørregård med tilhørende ejendomme, beliggende øst for Brønderslev udbydes til salg med samlet areal på 198 ha.
Jorden:
Bedriften er bestående af 3 ejendomme der er beliggende samlet, med et matrikulært areal på 198 ha fordelt på 145,20 ha agerjord, 32,50 ha eng og den resterende del med natur og bygningsparceller. Markerne er beliggende samlet i store rationelle stykker. Agerjorden er bortforpagtet t.o.m. 2024.
Nørregård:
Nørregård er placeret midt på bedriftens arealer, hvor bygningssættet fremstår flot og harmonisk med hovedbygningen placeret mod nord i den firlængede gårdsplads og opført i røde mursten med gesims, kvist og to trapper.
Driftsbygningerne er opdelt i 2 dele, bestående af de oprindelige driftsbygninger, der tidligere har været anvendt til kalveproduktion med bebygget areal på 1.996 m², samt maskinhus på 1.000 m² fra 2009.
Fodermesterbolig har tidligere været anvendt til kontor for driftsleder samt frokoststue for medarbejdere.
Vestergård:
Vestergård har indtil 2015 været anvendt til kalveproduktion med årlig kapacitet til 2200 stk producerede Dansk Kalv. Bygningerne er opført i stålspær og er ud over kalveproduktion, også anvendelig til flere andre formål. Der er et samlet bebygget areal på 6.640 m²
Øvrige bygninger består af ældre stuehus og to udhuse der ikke er anvendelige.
Stubdrupvej 65:
Ældre bygningssæt der er bestående af 3 længer i gårdsplads på 680 m² med tidligere stalde og lade. Godt maskinhus på 470 m² opført i stålspær og med mulighed at lave mindre ridehal. Ældre stuehus fra 1910 på 136 m².
Ejendommen sælges uden løsøre.
Ejendommene sælges i en budrunde, med budfrist den 1. november 2023 kl. 12.00, hos Ejendomsmæglerfirmaet Evald Borup I/S, Hjulmagervej 19, 9490 Pandrup, herefter har sælger frist indtil den 10. november 2023 kl. 12.00 til at vælge mellem de indkomne bud. Sælger forbeholder sig retten til at forkaste dem alle.
Budblanket kan rekvireres ved at kontakte Mie Hansen på mie@evaldborup.dk eller 40825020.