Porsgaarden - Natur - og jagtejendom

Værelser:10
Antal plan:1
Boligareal:303m²
Driftsbygninger:188 m²
Grundareal:133,5 ha
Kælderareal:62m²
Byggeår:1992
Sagsnummer:2261-24
Kontantpris:30.000.000
Ejerudgift md.:4.490
Beskrivelse

En naturskøn perle med en ugenert beliggenhed, med nærhed til Aalborg, Hadsund, Randers og Mariager Fjords skønne natur.
Ejendommens bebyggelse er opført i 1992 og indeholder 303 m² beboelse i to plan med tilhørende kælder på 62 m². Endvidere er der driftsbygning på 168 m² opført i 1992 med ombygning i 2019, hvor der blev etableret 77m² jagtstue (kan fungere som selvstændig bolig), maskinhus/værksted.


Ejendommen er bebygget på et højt fundament / kælder, hvilket gør, at huset ligger højt og har en dejlig terrasse, der inviterer til hyggelige stunder udendørs og med flot udsigt til parklignede have og skov. Ejendommens samlede areal er på 133,4985 ha, hvoraf 130,8972 er fredskov, som består af en blanding af juletræer, nåleskov og løvskov. I skoven er der flere søer og vandhuller, som tillokker en god, alsidig bestand af vildt, herunder rådyr til store bukke - der er skudt flere medaljebukke på ejendommen, fasaner, harer, der har jævnligt været dåvildt og stref af kronvildt. Der er flere gravhøje i skoven. Skoven er tilpasset således, at hvorhen du end bevæger dig, vil du opleve noget nyt.
Tænk at være helt tæt på bøgen når den springer ud om foråret og se efterårets smukke farver i sin egen skov. I skoven er der bøge- og ege træer, som er over 150 år gamle, tænk hvilke historier de kunne fortælle....


Ejendommen er stilfuldt opført og indeholder:
Vindfang, smuk møblerbar hall med Italienske klinker på gulv, brændeovn og trappe til 1. sal. Opholdsstue med brændeovn, spisestue, Uniform køkken/alrum med udgang til stor terrasse, bryggers med skabe, vaskemaskine og tørretumbler, mellemgang, gæstetoilet.
På 1. sal er der stort soveværelse med adgang til eget badeværelse med både brus og spabad. 2 pæne værelser, badeværelse med brus, møblerbar repos / tv-stuen.
Høj kælder med brune klinker overalt, gæsteværelse, viktualierum og vinkælder samt adgang til krybekælder og 1 disponibelt rum.
Ejendommens gulve er Duglas plankegulve i stuerne. På badeværelser og køkken er der marmorklinker, og alle skabe i ejendommen er fra Uniform.


Driftsbygning:
Driftsbygning på 168 kvm. er udnyttet med værksted og garage samt flot jagtstue, indrettet med flot køkken med skabselementer i Surface Skovgrøn fra Svane køkkenet, flot bad- og toilet ligeledes med elementer i Surface Skovgrøn fra Svane køkkenet, stort opholdsrum/jagtstue med bl.a. flot kombineret indbygningspejs / brændeovn samt stort åbent vinduesparti med udsigt til park og skov.


Porsegården er udskilt fra det gamle Wiffertsholm Gods tilbage i år 1840. Ejendommen har status af skovejendom, hvilket bl.a. betyder, at der ikke er bopælspligt, og ejendommen derfor kan erhverves som sommerhus eller jagthytte.
Porsen vokser i de sumpede partier, som liggende lige nedenfor huset, hvis lysten er der kan du lave din egen porsesnaps, eller valnøddesnaps fra et af de store valnøddetræer.


Sjældent udbudt ejendom og en oplagt ejendom for dem som søger en fredfyldt bolig med nærhed til naturen og henvender sig til alle aldre, om det er familien med børn, eller den lidt modne, som ønsker at træde lidt tilbage, eller helt i den anden grøft en virksomhed, som vil anvende ejendommen som jagtejendom og fornøjelser for virksomhedens ansatte, som sagt ejendommen har uanet muligheder, og et sted som giver livsglæde fra sig.

Evald BorupEjendomsmægler & Valuar
evald@evaldborup.dk

Download salgsopstilling for Porsgårdsvej 4, Solbjerg, 9560 Hadsund

Navn
E-mail
Adresse
By/Postnr
Telefon
  
 Jeg ønsker at få sagsmateriale tilsendt pr. e-mail.
  
 Jeg giver tilladelse til, at ejendomsmæglerfirmaet må kontakte mig vedr. denne sag.