Møllegård er et dejligt fritidslandbrug beliggende mellem Dybvad og Brønden ved Skæve Kirke.
Jorden:
Der er til ejendommen et tinglyst areal på 18,4185 ha der er beliggende i en samlet enhed med 10,12 ha agerjord, 6,87 ha eng og 1 ha skov i det vestlige skel.
Jorden anvendes i dag til sælgers kødkvægsproduktion og drives økologisk.
Driftsbygninger:
Ejendommens driftsbygninger er overvejende opført i røde mursten og har flere anvendelsesmuligheder. Der er et samlet bebygget areal på 620 m² der er bestående af:
Maskinhus med stålspær og støbt bund
Løsdriftsstald med dybstrøelse
Mindre maskinhus med træspær
Stuehus:
Rødstens stuehus med eternittag og 164 m² i 2 plan der er indrettet med stor flot entre, opholds og spisestue, køkken med spiseplads, soveværelse, mindre badeværelse og bryggers og disponibelt rum.
1. sal er bestående af stor stue samt 3 værelser.