Hermed udbydes i budrunde Hedegårdsvej 16 som en hel landbrugsejendom med bygninger samt omdriftsjordene fra Hedegårdsvej 10, der ligger i skel med. Samlet areal i udbud 161,73 ha hvoraf 147,21 ha pløjebart omdriftsjord. Boniteten er ler og sandblandet jord, særdeles velegnet jord til kartofler. De seneste 8 år har der ikke været kartofler på arealerne.
Hedegaard er oprindeligt på 115 ha men i forbindelse med salg frastykkes 6 ha til anden side, så der netto er 109 ha samt skovrejsning på 5,12 ha. Lermuldet bonitet med dræn til grøft. Mulighed for vanding med 140.000 m3 tilladelse. Boringen er på nr 16. (vander begge ejendomme) Jorden er bortforpagtet i 2024, men fri ved overtagelsen. Jagten er ligeledes fri ved overtagelsen. Bygningssættet er særdeles velpasset og står præsentabelt. Jordvarme med strøm fra solceller på laden. Boligen vil i budrunden være fortrykt en pris på kr. 3 mill. Der er 2 ½ vindmølle på arealet som udstykkes a 4 m2, herunder vejret over det solgte jord, ud til møllerne, som køber må tåle - uden erstatning. Arealet tilbage skødes ejendommen vederlagsfrit når møllerne nedtages.
Hedegårdsvej 10, nabojord i skel ønskes tilbud på samme budrunde, men med særskilt pris. Der er 51,15 ha EU omdriftsjord der søges tilskud til heraf 1,83 ha permanent græs. Jorden er bortforpagtet til og med 2028. Køber indtræder i forpagtningsaftalen. Der er 1 vindmølle på arealet som udstykkes på ca. 4 m2, herunder vejret over det solgte jord, ud til møllen, som køber må tåle - uden erstatning. Arealet tilbage skødes ejendommen vederlagsfrit når møllerne nedtages.
For begge handler gælder følgende:
Udbydes til salg i budrunde.
Overtagelse 1. oktober 2025
køber betaler stempel til skøde og sørger for tinglysning af skøder, herunder betaler egen advokat. Stempeludgiften er 0,6% af endelig handelspris samt 2 gange tinglysningsafgift a kr. 1.850,-
Sælger betaler alle udgifter i forbindelse med udstykning af ejendommen, udført af Landinspektør Anders Dalum Hansen.
Grøfteoprensningsforpligtigelser redegøres for ved fremvisning af ejendommene, herunder drænforhold
Tilbud skal være Ejendomsmæglerfirmaet Evald Borup i hænde senest den 15 maj 2025 kl. 11.00 MEN på sælgers adresse Hedegårdsvej 16.
Sælger forbeholder sig ret til at vælge blandt de indkomne bud, eller evt. forkaste dem alle. Tilbudsgiverne får besked senest den 22. maj 2025.
Tilbuddet fremsendes eller afleveres til Evald Borup i en lukket kuvert mrk. Hedegårdsvej 16 og del af Hedegårdsvej 10 eller sendes på mail til kontakt@evaldborup.dk.
Tilbuddene udarbejdes på særlig tilbudsblanket som udleveres af Landbrugsmægler Evald Borup
Budgiverne har mulighed for at overvære kuvertåbningen på Hedegårdsvej 16, idet disse åbnes anonymt.