Prielgården Nr. Kongerslev
Kvægejendom med 160 malkekøer i løsdriftsstald fra 1999 og 81,8 ha jord, ejendommen består af en hovedejendom og en bygningsløs ejendom på 12,3 ha, udbydes til salg.
Boligen er opført i 1825 og senest ombygget i 2011, opført i 2 plan med et samlet boligareal på 307 kvm. Boligen er hvidpudset med ståltag og indrettet med stort bryggers med klinkegulv og trappe til første sal. Pænt nyere køkken/alrum med fransk dør til stue og spisestue, soveværelse og værelse. Pænt hvidt badeværelse fra 2000 med bordarrangement og bruseniche.
Første sal er indrettet med 2 store værelser og et stort alrum med mulighed for flere værelser.
Velanlagt have med sø.
Ejendommens driftsbygninger består af de oprindelige 3 længer der er indrettet til velfærdsafdeling, kølerum og teknikrum. En længe er kalvestal, mens den sidste er indrettet til kælvningsbokse og kvieafdeling. Løsdriftsstald med 144 sengebåse og malkestald 2 x 8 med De Laval malkeanlæg. Dertil et maskinhus/foderlade og 2 gylletanke på 1230 m3
Ca. 50 kvier er på kviehotel.
Der medfølger et jordareal på 81,8 ha, hvoraf 76,29 ha er agerjord, 0,8 ha natur/skov, mens resten er have og gårdsplads. Jorden er beliggende omkring ejendommen.
Ejendommen fremvises gerne for seriøse køber, kontakt Evald Borup på 96822040 eller 40596014.